Sikker samsovning – Breastsleeping

Når man snakker om samsovning – altså det at sove sammen med sit barn – så findes der to udgaver:
En hvor man deler seng med barnet og en hvor man har barnet i samme rum, men i egen seng.

Jeg vil her fokusere på den udgave hvor man – helt eller delvist – deler seng med det lille ammebarn, det der kaldes “Breastsleeping“.

!Denne artikel handler om at sove sammen og amme – og gælder KUN for ammebørn!

Får barnet modermælkserstatning er der andre forhold der gør sig gældende – spørg gerne ind.

De kommentarer jeg hører mest når det handler om samsovning (sengedeling) er “Hvad nu hvis jeg lægger mig ovenpå ham” eller “Aj det tør jeg ikke” – og så er der naturligvis kommentarerne omkring vuggedød.

Ofte oplever jeg at der er forvirring omkring hvad vuggedød egentlig er og at frygten for vuggedød bliver altoverskyggende – baseret på ret så mangelfulde informationer.

Skræmmebilledet om vuggedød og samsovning.

Lad os lige starte med at slå fast hvad vuggedød er:

SIDS (Vuggedød, red.) er en såkaldt eksklusionsdiagnose, hvilket betyder, at der er tale om et raskt barn under et år, der dør uventet og hvor en obduktion ikke kan påvise en specifik årsag til dødsfaldet. (1)

Ok – så vuggedød er en diagnose der gives når der IKKE er er identificerbar grund. Det betyder altså at hvis mor har lagt sig på baby og kvalt den, så er det ikke vuggedød. Hvis baby har fået rullet sig ind i dynen og er kvalt, så er det ikke vuggedød. Hvis baby har fået hovedet i klemme i en sovesofa er det ikke vuggedød.

Men hør hov – er det mon blandt andet her det hele går galt?

Steen Holger Hansen er retsmediciner og har stået for flertallet af obduktionerne på den østdanske del af de godt 100 børn, der fik diagnosen SIDS, Sudden Infant Death Syndrome, i perioden fra 2000 til 2009.
Han udtaler:

– Hvis vi har lavet alle undersøgelser og ikke har fundet en forklaring og forældrene spørger ind til en dødsårsag, så siger vi til dem, at den måde, de har sovet sammen med barnet på, vides at være risikabel, og at den kan have været medvirkende til, at barnet døde… (1)

Så trods at der IKKE er fundet en årsag, får forældrene alligevel beskeden at “måden de har sovet med barnet kan have været medvirkende”…..
Det kunne man måske godt forestille sig kunne give en del frygt og forvirring.

Steen Holger Hansen fortsætter:

Det er hele sovesituationen, der kan være livsfarlig for det spæde barn. Et voksent sovemiljø er ikke indrettet til et spædbarn og det siger vist sig selv, at det ikke er hensigtsmæssigt at placere et barn på 3,5 kg mellem to velvoksne, varme kroppe og måske med en varm dyne over sig, siger Steen Holger Hansen. Hvis madrassen i forældrenes seng tilmed er blød, risikerer barnet at rutsje ned mod en af de to forældre ligesom en blød pude og revnen mellem madrasserne kan blive et farligt bekendtskab for spædbarnet.

Man bevæger sig meget om natten og det kan ske, at en af forældrenes puder bliver skubbet over på barnet. Måske kommer der en større søskende ind og lægger sig i sengen i løbet af natten og det er alt sammen risikofaktorer for det spæde barn. (1)

Her beskrives der overophedning, at barnet rutsjer ned imod en af forældrene, en pude der skubbes over på barnet og en søskende i sengen – alt sammen kendte risikofaktorer. Kendte! Altså en årsag. Definitionen på vuggedød var at der ikke kunne findes en årsag…. En pude over hovedet er en årsag.

En årsag som kan forebygges ved vejledning og information om sikker samsovning. For så var det jo ikke samsovningen som sådan der var problemet, men måden den blev udført på.

Den lader vi lige stå…

 

Som man nok kan fornemme, så synes jeg personligt at Sundhedsstyrelsens anbefalinger er liiiige ensidige nok og slet ikke tager højde for, at manglende vejledning i sikker samsovning faktisk godt kunne tænkes at have en del af skylden for nogle af de her tilfælde med spædbørn der dør pga usikker samsovning.

Ja, det sagde jeg lige – og jeg mente det.

Hvis man aktivt vælger sengedeling, så vil der være en del forældre som selv søger informationer om sikker samsovning – men lur mig om ikke der også er mange som slet ikke skænker det en tanke.

Hvis man derimod ender med sengedeling fordi man, igen igen, falder i søvn med sin baby ved brystet – så er der måske ikke lige helt så mange som søger info om sikker samsovning.

Og hvis man møder en sundhedsplejerske som igen og igen KUN fortæller at baby skal sove i egen seng, men man altså lissom har erfaret at det bare ikke virker i virkeligheden eller gerne vil have sin baby i sengen hos sig – så er man måske ikke voldsomt tilbøjelig til at begynde at fortælle selv samme sundhedsplejerske at øøøøhhh…. ææhhhhh….. den der baby ikke liiige sover i sin egen seng, selvom hun nu har prædiket omkring det adskillige gange og måske endda har inspiceret babys sovested (som hun skal ifølge Sundhedsstyrelsen) (2).

Sundhedsstyrelsen skriver at HVIS forældrene vælger at barnet skal sove i deres seng, SÅ skal de informeres om sikker samsovning. Forældrene skal altså først trodse sundhedsplejerskens vejledning før de får den info de skal bruge for at kunne træffe et informeret valg.

Er jeg den eneste som synes de burde oplyses om både samsovning i egen seng og sengedeling fra starten af?
Næææææh, det er jeg ikke, der er nemlig to jordemoderstuderende som har gjort sig samme tanker og som – baseret på studierne der ligger til grund for Sundhedsstyrelsens anbefalinger – har samme tanke som jeg. Og det var endda tilbage i 2013 (3)

Breastsleeping

Nå, men tilbage til Breastsleeping – som jo altså er at have sin baby hos sig i sengen, så baby kan amme mere eller mindre kontinuerligt, uden at mor skal op og sidde eller ligefrem ud af sengen.

Det hænger ikke særlig godt sammen med anbefalingen om “egen seng” – medmindre man liiiige er lidt snu og tilpasser sengeløsningen, så den er en god mellemting imellem egen seng og sengedeling og overholder de kendte retningslinjer for sikker samsovning, som er:

  • Barnet bør ikke sove mellem forældrene, men mellem den ene af forældrene og barnets seng uden risiko for at kunne falde ned mellem de to senge.
  • Barnet skal sove under sin egen tynde baby-dyne og uden løse lagner, tæpper, stofble-er, bamser o.lign omkring sig.
  • Forældrene skal sove i tilstrækkelig bred seng, min. 140 cm – hvis forældrene er meget kraftige eller overvægtige bør sengen være mindst 180 cm bred. Samsovning på en briks, sovesofa, vandseng eller lignende frarådes.„
  • Forældrenes madrasser skal være faste og tætliggende, sikrest er én stor madras/topmadras. Såfremt forældrene er meget kraftige eller overvægtige, er dette ekstra vigtigt. Barnet er i sådanne tilfælde i risiko for at trille ned mod fordybningen i madrassen og komme i klemme mellem forældrene eller under en af dem.„
  • Større søskende og husdyr som katte og hunde skal ikke sove sammen med barnet og forældrene, da de fylder og sover uroligt.
  • „Hvis forældrene er meget trætte, er syge, har taget bevidsthedssløvende medicin eller har drukket alkohol, bør barnet sove i sin egen seng og aldrig i forældrenes seng. (7)

Prøv at se de her to billeder fra Sundhedsstyrelsens pjece om at forebygge vuggedød:

(2)

Hvis nu man liiige fjernede siden på den tremmeseng der, så ville man have en baby der lå sikkert i egen seng – men mor ville ikke skulle hverken op eller ud af sengen, for at få “fat” i baby og amme 😉
Man kan købe senge der er lavet til at blive spændt på forældrenes seng eller man kan købe en alm tremmeseng og tage den ene side af (tjek lige at sengen kan det, ikke alle modeller kan).

Man kan også stille forældrenes seng ind imod en væg, så baby sover på mors side, ind imod væggen, gerne med en sengerand (en af de tykke uden snore) op af væggen.

Man kan også sætte en ekstra 90 cm seng på i modsatte side af hvor baby skal ligge, så mor og baby ligger i en 140-180 seng og far har sin “egen” seng og der dermed er godt med plads.

Tilføjer man så også en babynest, så baby ligger beskyttet i sin lille rede og ikke kan trille nogen vegne hen – så er risikoen for at man ikke lige har styr på hvor baby har rodet sig hen, enormt lille.

Ser I hvor jeg vil hen?

Vejledning skal være simpel – ellers ved man at folk bliver forvirrede.

MEN – der er forskel på at dét og så fuldstændig at lukke øjnene for at der nu engang bare er virkelig (virkelig) mange forældre som kun overlever ved at have baby i sengen, uanset om de planlagde det eller ej.

Hvordan kan sundhedsfaglige støtte de to mål om sikker babysøvn og amning?

Først må de anerkende at sengedeling sker og vil fortsætte med at ske.
I et tidligere engelsk studie fandt 50% af mødrene dem selv i en situation med sengedeling, trods de inden fødslen havde haft meningen at de ville de ikke gøre.
Huang og kollegaer fandt at raten for sengedeling blandt mødre der ammede, var 41.5% ved 2 uger, 34.0% ved 3 måneder, og 27.0% ved 12 måneder.
Samtidig vil kvinder der søger det, nemt finde stor støtte til sengedeling på online forums, hvor fordelene ved sengedeling måske fremhæves mere end risici.
Så, alene at fortælle kvinder at det er usikkert at sengedele, har med al sandsynlighed ingen mærkbar effekt på skikken. Hvis sundhedssystemet i for høj grad kritiserer de kvinder der indrømmer at sengedele, i ønsket om at amme, så ender det med at kvinderne ganske enkelt gør det i det skjulte.(6)

Når man VED det sker – og man f.eks VED at det er en kæmpe faktor i fortsat amning, så var det måske alligevel værd at oplyse om sikker samsovning og breastsleeping?

Medianen for ammestop var 14 uger for mødre der sjældent benyttede sengedeling, 24 uger for dem der engang imellem benyttede sengedeling og mere end 26 uger for mødre som ofte benyttede sengedeling. Fuldamning fortsatte også længere i de mor-barn par der benyttede  sengedeling ( 3 uger for sjælden sengedeling, 5 uger for sengedeling engang imellem og 10 uger for de der ofte benyttede sengedeling; P < .0001) (4)

Man kan SAGTENS som sundhedsplejerske oplyse om de forskellige muligheder, samtidig med at man gør det klart at Sundhedsstyrelsen anbefaler den ene løsning over den anden.

Sammenlignet med mødre som samsov uden at dele seng, var mødre der samsov med sengedeling mere tilbøjelige til at rapportere om fuld- eller delvis amning. Mødrene som samsov uden sengedeling inkluderede 58.2% af de mødre som fuldammede og 70% af de mødre som ikke ammede. At modtage passende vejledning om sengearrangement eller amning øgede andelen af mødre som fulgte anbefalingerne – jo mere info, jo bedre blev anbefalingerne fulgt. Vejledning fra flere forskellige kilder, med samme anbefaling, virker til at være kumulativ. (5)

Så hvad ER det jeg vil frem til?

Jeg vil frem til at risikoen for vuggedød er ekstremt lav – max 0,2 pr 1000 børn. (1)
Man ser at mange af børnene findes i situationer hvor retningslinjerne for sikker samsovning ikke er fulgt. Man antager derfor at samsovningen er en medvirkende årsag – selvom man ikke ved det. (Sådan virker statistik nu engang)

Selvom “mange af børnene findes imellem forældrene”(1) – så er vi altså stadig nede i 4-13 tilfælde årligt, hvilket er meget meget lavt og en meget lav risiko, endda i en situation som IKKE er sikker samsovning og dermed allerede har forhøjet risici (2)

Hvor stor en andel af børnene der fandtes i en situation med sikker samsovning melder historien ikke noget om – det tætteste jeg kan komme når jeg googler er:

En opgørelse viser, at når et barn under et år bliver fundet død i sin egen seng, så er der i otte ud af ti tilfælde en naturlig forklaring på dødsfaldet. Omvendt så vil der i omkring otte ud af ti tilfælde, hvor barnet blev fundet død i forældrenes seng, ikke være nogen forklaring – udover samsovningen.(1)

og:

…Og her fandt vi, at i 40 procent af tilfældene blev spædbarnet fundet mellem mor og far, og i 25 procent af tilfældene lå barnet på maven , når det blev fundet. Det får os til at understrege, at man skal ikke have barnet mellem sig, barnet skal helst over i egen seng, hvor der er mere plads, og hvor det er sikrest for barnet at sove….

Altså antager man igen at samsovningen har skylden – tilsyneladende fordi man ikke kan finde noget andet at skyde skylden på –  og igen er en stor del fra situationer hvor retningslinjerne for sikker samsovning ikke er overholdt, MEN hvor man altså stadig ikke kan VIDE at det er pga samsovningen.

Det er antagelser – igen og igen. De kan statistisk se en sammenhæng – men kan ikke finde den på individ-niveau, noget der er ret normalt, men stadig drønfrustrerende.

 

Så – hvorfor! hvorfor hvorfor hvorfor informeres der ikke bedre om sikker samsovning?

Når statistikkerne så tydeligt viser at information om sikker samsovning og breastsleeping giver længere ammeperiode OG beskytter imod de her uforklarlige dødsfald – hvorfor råber samtlige sundhedsplejersker så ikke op om det?

Og nu kommer det aller vigtigste: Hvor er informationen omkring hvorvidt børnene blev ammet eller fik flaske?
Hvorfor er det relevant spørger du nok…. Jo ser du…

Udlandet har nogle lidt andre statistikker med flere børn = Flere data.
De kigger f.eks også på om barnet bliver ammet eller får flaske – fordi man kan se at ammebørn har langt mindre risiko for vuggedød, hvilket Sundhedsstyrelsen også selv nævner lige med en enkelt sætning. (9)

James McKenna, forskeren der har “opfundet” ordet Breastsleeping og som forsker i netop mor/barn opførsel i forbindelse med søvn, sovearrangement, amning og vuggedød, mener at sengedeling KUN bør foregå når der ammes – fordi forskningen viser at moderens sensitivitet overfor barnet øges og mor-barn indgår i en synkronisering, der sikrer at mor følger barnets signaler, når der ammes.
Og fordi der er overvældende evidens for at amning reducerer risikoen for vuggedød – hvilket også betyder at modermælkserstatning er en risikofaktor i sig selv.

Et studie viser at risikoen for vuggedød reduceres med 50% hvis der ammes (11)
En meta-analyse viser at risikoen for vuggedød reduceres med 27-40% afhængig af alder og hvor meget der ammes. Det er tilfældigvis det studie Sundhedsstyrelse bruger i sin egen analyse. (12)
Et andet studie viser ligeledes reduceret risiko med 50% hvis der ammes (13).

James McKenna skriver:

Ammende mor-barn par er biologisk designede (følelsesmæssigt, socialt og fysiologisk) til at sove ved siden af hinanden, og det faktum at deres nærhed med hinanden beroliger spædbørn, øger søvn for begge parter, og hjælper med amningen, gør det svært for forældre konsekvent at undgå dette arrangement.

Faktummet at denne opførsel giver disse betydningsfulde fordele for mødre og børn gør det problematisk, uden grundige overvejelser, at anbefale hvordan eller om sengedeling aldrig skal støttes og hvorvidt det er passende at frarøve forældre sikkerhedsinformationer om hvordan man minimerer risici ved sengedeling.
I flere henseender overskrider processen med, og måden anbefalingerne imod alle former for sengedeling udarbejdes, reglerne om evidens-baseret medicinsk praksis. (14)

Det nyeste studie jeg kunne finde er fra England, fra 2014 og undersøgte om der var risiko for vuggedød, ved sengedeling UDEN kendte risikofaktorer og kom til denne konklusion:

Risikoen for sengedeling og vuggedød (SIDS) i fraværet af disse farlige omstændigheder lader til at være minimale; der skal derfor bruges flere kræfter på at rådgive forældre om de helt reelle farer ved sengedeling i disse særligt farlige omstændigheder.(16)

Altså endnu en klokkeklar besked om at det er hamrende vigtigt at oplyse om sikker samsovning og hvad der IKKE er sikker samsovning.

Jeg håber at Sundhedsstyrelsen snart reviderer deres praksis, så forældre kan få lov at træffe informerede valg ang deres barns soveplads.

Jeg kan ikke sige om samsovning er rigtigt for dig og din familie. Jeg hverken kan eller vil lave en risikovurdering for dig og din situation.

Jeg kan ikke sige at sikker samsovning (sengedeling) når man ammer er “sikkert” som i 100% sikkert. Jeg kan ikke sige at usikker samsovning med et flaskebarn er farligt.

Jeg kan kun sige at jeg synes du skal vurdere situationen for dig selv og din familie.

For mig, så skal ham der den lille Seir der ligger i min mave, sove hos mig, med en tremmeseng OG en babynest, som jeg lige kan rykke ham over i, når han har ammet færdig.

Når jeg læser evidensen om vuggedød i det hele taget, ammer OG sikrer mig at jeg følger retningslinjerne for sikker samsovning – så er det den helt rigtige løsning for mig og vores familie.

Nogle gange vil vi unægteligt falde i søvn inden jeg får ham knappet af og lagt over “for sig selv” – og det har jeg vurderet er ok for mig, fordi alternativet har alt for mange ulemper vejet op imod den mikroskopiske (teoretiske) forøgede risiko for vuggedød.

Du er den eneste som kan vurdere om den er ok for dig – og om sengedeling derfor kan være en løsning for dig.

/ Mia

Kilder og originalcitater:

  1. http://www.jordemoderforeningen.dk/tidsskrift-for-jordemoedre/singlevisning/artikel/det-enkle-budskab/
  2. https://www.sst.dk/~/media/5BF42CFB6A8A42BEBDDDDD933D7FDCDB.ashx
  3. http://www.jordemoderforeningen.dk/tidsskrift-for-jordemoedre/singlevisning/artikel/samsovning-en-anbefaling-uden-evidens/
  4. http://www.medscape.com/viewarticle/859868
    “The median time to cessation of breastfeeding was 14 weeks for mothers who rarely bedshared, 24 weeks for intermediate bedsharers, and more than 26 weeks for mothers who bedshared often. Exclusive breastfeeding also continued longer in bedsharing dyads (3 weeks for rare, 5 weeks for intermediate, and 10 weeks for frequent bedsharers; P < .0001)(4)”
  5. http://www.medscape.com/viewarticle/859868_2
    “Compared with mothers who room shared without bedsharing, mothers who bedshared were more likely to report exclusive breastfeeding or partial breastfeeding. The mothers who room shared without bedsharing included 58.2% of the exclusively breastfeeding mothers and 70% of the non-breastfeeding mothers. Receiving appropriate advice about sleep location or breastfeeding increased adherence to recommendations in a dose-response manner. Advice from multiple sources with the same message appears cumulative.(5)”
  6. http://www.medscape.com/viewarticle/859868_3
    “How can healthcare professionals support the dual aims of safe infant sleep and breastfeeding?
    First, they need to acknowledge that bedsharing happens and will continue to happen. In a previous UK study, 50% of mothers found themselves bedsharing with their infants despite prenatal opinions that they would not do so.[7,8] Huang and colleagues[3] found that bedsharing rates among breastfeeding women and their infants were 41.5% at 2 weeks, 34.0% at 3 months, and 27.0% at 12 months of infant age. Moreover, women who seek it will find a great deal of support for the practice of bedsharing in online forums, where the benefits of bedsharing may be emphasized more than the risks. So, simply telling women that it’s unsafe to bedshare is unlikely to have a significant effect on this practice. If the healthcare community comes down too hard on mothers who admit to bedsharing for the purposes of facilitating breastfeeding, they may simply “go underground, and do it covertly.”
  7. https://www.sst.dk/~/media/5BF42CFB6A8A42BEBDDDDD933D7FDCDB.ashx – side 11
  8. http://www.dr.dk/sundhed/ditliv/Boern/Artikler/2012/0105124626.htm
  9. http://pediatrics.aappublications.org/content/early/2011/06/08/peds.2010-3000
  10. http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2012/NR134.pdf
  11. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19254976
  12. http://pediatrics.aappublications.org/content/early/2011/06/08/peds.2010-3000
  13. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8282468
  14. https://cosleeping.nd.edu/assets/33678/mckenna_gettlerangxp.pdf – side 5 og 6
    “Breastfeeding mother-infant dyads are biologically designed (emotionally, socially and physiologically) to sleep next to each other, and the fact that their proximity settles infants, increases sleep for both, and enhances breastfeeding makes this arrangement hard for parents to steadfastly avoid. The fact that this behaviour provides these significant benefits to mothers and infants makes it problematic to recommend, without careful consideration, how or if bedsharing should never be supported, and whether it is prudent to deprive parents of safety information as how to minimize bedsharing risks. In several regards the process by which recommendations against any and all bedsharing are being formulated violates the rules of evidence-based medicine.”
  15. http://news.nd.edu/news/researchers-propose-breastsleeping-as-a-new-word-and-concept/
  16. http://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0107799
    “The risk of bed-sharing and SIDS in the absence of these hazardous conditions appears to be minimal; more effort therefore needs to go into advising parents on the very real dangers associated with bed-sharing in these particular hazardous conditions.”

Hvad tænker du?