Early feeding – Råmælk som alternativ til mme.

Vidste du at nogle babyer kan have brug for early feeding – altså lidt “ekstra” udover at sutte hos mor?

Vidste du at du kan malke råmælk ud inden fødslen, så din baby kan få DIN mælk, selvom den har brug for lidt ekstra?

For gravide der er overvægtige, skal have kejsersnit, har fået foretaget brystoperationer, har stofskifte problemer, sklerose, diabetes og graviditetssukkersyge mm., vil sandsynligheden for at baby har brug for early feeding, være større end hos andre gravide – fordi man ved at barnet her kan opleve større fald i blodsukker end godt er samt at mælken oftest kan være lidt længere tid om at løbe til.

Medmindre man også har født for tidligt eller barnet på anden måde er udsat, så vil early feeding som oftest bestå af mme, fordi kun de mest udsatte har adgang til donormælk fra sygehuset.

Men – det behøver ikke være sådan.

Fra 37 fulde uger kan man nemlig klemme lidt råmælk ud hver dag og gemme, så man har råmælk med til baby, hvis nu det skulle blive nødvendigt med lidt ekstra.
Man kan også, hvis man kender nogen der ammer, spørge om de mon vil donere lidt.

Hvis nu du tænker “Hvad er der nu galt med mme?” så er svaret at der som sådan ikke er noget “galt” – råmælken er bare bedre 😉 Meget bedre.

Råmælken er lavet til at forsegle babys tarme, når baby overgår fra det sterile miljø i mors mave, til livet udenfor, hvor den selv skal indtage føde og hvor den udsættes for bakterier og vira.
Barnets tarm er “åben” når barnet fødes og råmælkens fornemste opgave er at hjælpe med at “lukke” barnets tarme, så det kun er de rigtige ting der føres over i blodbanerne.

Råmælken virker også afførende og hjælper barnets tarme og mave med at komme af med merconium -“det sorte tjære”- barnet har liggende i tarmene, samlet sammen igennem hele graviditeten. At komme af med merconium og overgå til den velkendte remoulade-afføring, hjælper barnet med at komme af med billirubin, det stof der giver gulsot og en sløv baby.

Og så er der forholdvis ny viden på området – nemlig at barnets tarmflora påvirkes voldsomt af selv små mængder mme. Man er endnu ikke helt klar over hvad det betyder på sigt, men det står klart at det betyder noget – mere end man havde forestillet sig.

Jeg er så heldig at skulle deltage i et dansk studie, der specifikt kigger på barnets tarmflora i forhold til om barnet får modermælk eller modermælkserstatning – det glæder jeg mig vildt til at få resultaterne fra.

Men der er masser af studier allerede – og de peger allesammen på at jo længere tid barnet kan holdes på ren modermælk, fra egen mor eller donor, jo bedre.

Så – hvis du er i risikogruppen for early feeding – så kunne du jo overveje om udmalkning inden fødslen er for dig?

Opdatering:
Nogle søde kvinder gjorde mig opmærksom på at det ville være rart med en “How to”-guide.

Og det har de da ret i, så den kommer her:

De mængder råmælk der skal til for et “måltid” er så små at 10 ml råmælk er rigeligt – og så kan man jo så selv vurdere hvor stort et behov man tænker man har. En mor der gør det for en sikkerheds skyld, uden reelt at være i risikogruppen, kan måske sagtens nøjes med 2-3-4×10 ml, mens en overvægtig mor med diabetes som skal have kejsersnit, vil have noget større risiko for at få brug for råmælken, hvorfor et større lager kunne være smart – hvis muligt naturligvis.

Fordi mængderne er så små og konsistensen er tyk og klistret, så er engangssprøjter ret fine at opbevare råmælk i – de kan fåes i flere størrelser og med gummistempel, som sikrer at der ikke spildes råmælk, ved at det klistrer op af siderne.

Jeg finder personligt at det er nemmest at malke ud med hænderne, hængende indover en lille skoldet beholder, som f.eks et glas, en flaskedel fra en sutteflaske, en kaffekop. Simpelthen læne sig indover noget, klemme og lade dråberne falde/glide ned i beholderen. Derefter suge op med sprøjten og putte sprøjten i en lille lynlåspose/plastikbeholder og i fryseren.

HUSK at skrive dato på, så du har styr på hvornår mælken er fra.

Når du skal bruge mælken, så kan den holde sig 24 timer fra du begynder at tø den op – såfremt du IKKE varmer den, men kun opbevarer den i køleskab/i køletaske med fryseelementer.
Når du er klar til at bruge mælken, så kan du med en ren finger holde for tutten, skylle under varmt vand og så give den til baby. Nu har mælken været varmet op og skal derfor bruges eller smides ud.

Nu giver det god mening kun at fryse små portioner ned, så minimere du spild 😉 

Der er ingen som kan garantere at du får lov at anvende mælken på sygehuset – eller at de har mulighed for at opbevare mælken for dig.
Måske du slet ikke får brug for den fordi du bare ammer løs – hvilket jo egentlig ville være helt ok.

Du kan altså ende med at have lavet alt det her arbejde for ingenting – enten fordi behovet slet ikke opstod (Yeah) eller fordi du ikke fik lov til at bruge mælken (Æv).

Nogle vil tænke at det er godt at tale med sygehuset/jdm om det inden/under fødslen – andre vil måske hellere satse på at samtalen kan tages når/hvis situationen opstår – det må du gøre op med dig selv.

Se yderligere vejledning til opbevaring her: Håndtering af modermælk

Du kan læse mere her:

Og her:

Expressing your milk before your baby arrives: antenatal expression of colostrum

Har du spørgsmål – så spørg endelig 😉

/ Mia

7 Comment

  1. Birgitte says: Svar

    Hejsa, kommer netop fra apoteket, fordi jeg har graviditetsdiabetes og fik at vide, at jeg skulle have mælk klar på sprøjte, hvis blodsukker falder.
    Apoteket oplyste, at man ikke må fryse mælk i sprøjterne, da man ikke er klar over, om det afgiver noget til mælken, når de tøs op igen. Jeg skal som sådan vel ikke decideret malke ud, så produktionen kommer i gang før jeg har født?
    Så jeg skal fryse i nogle beholdere, som er beregnet til mælk og så derfra suge op i sprøjterne. Men er det ikke svært med tyk råmælk?

    1. Mia says: Svar

      Hej Birgitte.

      Hvor er det dejligt at høre at du er blevet vejledt i udmalkning af egen råmælk.

      Jeg har aldrig hørt om problemer med at fryse ned i sprøjter – og jeg må indrømme at jeg heller aldrig har tænkt over kemi-risiko ved frysning.

      De kilder jeg har kigget på i forhold til blogindlægget har nævnt “syringes”, som jo er sprøjter, fordi mængderne er så små.

      Du kan prøve at se her:
      http://brochures.mater.org.au/brochures/mater-mothers-hospital/antenatal-expression-of-colostrum
      Og her:
      http://www.pinkymckay.com/expressing-colostrum-during-pregnancy-your-newborns-first-immune-boost/

      Du spørger om du skal malke ud, så produktionen går igang inden fødslen – og til det er svaret “Det kan man slet ikke”.
      Overgangen fra råmælk til “rigtig” hvid mælk, sker først når moderkagen er født – og alverdens udmalkning inden fødslen kan ikke påvirke det.

      Den bedste beskrivelse jeg har af konsistensen af råmælk er nok lidt ligesom klart flydende snot (råmælk er bare farvet).
      Hvis man malker ud med en pumpe, så vil man miste rigtig meget af det til tragten, pumpen og flasken.

      Man kan derfor malke ud med hænderne direkte ned i en helt ren kop/glas – og så suge op.

      Da jeg gjorde det gik det helt fint og da jeg først lige havde prøvet et par gange, så var det ret nemt for mig.

      Det er ikke ensbetydende med at det vil være det for dig – og du kan naturligvis sagtens forsøge dig med pumpe og se hvordan det virker for dig.

      Mon du kan bruge det?

      / Mia

      1. Birgitte says: Svar

        Hejsa,

        Ja tak for det. Det prøver jeg 🙂

  2. Tulip says: Svar

    Hej Mia

    Mon man kan få det studie at se også (mme og tarmflora)? 🙂

    1. Mia says: Svar

      Hej Tulip.

      Jeg er ikke helt sikker på hvilket studie det er du tænker på?

      Alt hvad jeg har nævnt her ligger i kilder, nederst i indlægget.

      Mon du har overset det eller er det noget andet du mener?

  3. Louise says: Svar

    Det er et rigtig spændende emne!
    Nu skriver du, at man som gravid kan malke råmælk ud, eller “låne” lidt hos en der ammer – vil det sige at den modne mælk kan bruges også? Eller er det en lige så ‘hård’ opstart som mme?

    1. Mia says: Svar

      WHO har faktisk lavet en prioritering – godt nok ikke imkluderende råmælk, men det kan vi sætte ind øverst, så duer det alligevel.

      Råmælk direkte fra egen mors bryst
      Udmalket frisk råmælk fra egen mor
      Udmalket frossen råmælk fra egen mor
      Råmælk direkte fra donormor (baby sutter hos en anden kvinde)
      Udmalket frisk råmælk fra donormor
      Udmalket frossen råmælk fra donormor

      Og så WHO som siger:

      “(1) breastfeeding;
      (2) mother’s own milk expressed and given to her child in some other way
      (3) milk of another human mother;
      (4) artificial milk feed.”

      Der er ekstra trin for præmature – da man her vil forsøge at få fat i moden mælk fra en mor til en præmatur, før man går til alm moden mælk + vil gå til særlig MME til præmatur, før alm MME.

      Modermælk er ALTID bedre end nogen former for MME – undtagen i de tilfælde hvor barnet har en allergi og der ikke kan skaffes modermælk uden den pågældende allergen.

Hvad tænker du?