Hvad er Blidt Forældreskab?

Der er nogle principper man kan støtte sig til – de samler essensen af hvad det går ud på.

Principperne lyder:

  1. At forberede sig på graviditet, fødsel og forældrerollen

  2. At lytte til barnets signaler og give det sensitiv respons

  3. At give barnet kropskontakt

  4. At sikre tryg søvn

  5. At give mad med kærlighed og respekt

  6. At undgå unødige adskillelser

  7. At opdrage blidt

  8. At finde balancen i familielivet

 

Og hvad betyder det så?

Og det er der bare ikke et svar til – for det må hver enkelt familie finde ud af selv.
Der kan være vilkår der gør at samsovning, amning, lang barsel bare ikke kan lade sig gøre.
Der kan være vilkår der tillader hjemmepasning til 3 år og sengedeling til barnet ikke gider mere.
Der kan være så mange faktorer der påvirker, så man måske gerne vil én ting, men er nødt til at acceptere at det bare ikke kan blive helt som man kunne tænke sig.

Nogle af de store emner som søvntræning, skemaamning/flaske, skældud, time-out osv er der dog en ret bred enighed om IKKE hører til i blidt forældreskab, fordi det ganske enkelt knækker barnets psyke og er så langt fra principperne og den evidens principperne arbejder udfra, at det ganske enkelt ikke er foreneligt.

Der er også en del forvirring omkring det der hedder “Bevidst Forældreskab” (Aware Parenting), her i Danmark bedst kendt fra Harmoniske Unger, og hvordan de to tilgange kan ligne hinanden, men har markante forskelle.

Ultrakort arbejder bevidst forældreskab med at barnet kan heale sine egne traumer igennem forløsende gråd og at trøst der involverer tryghedsobjekter (nusseklud, sut) eller f.eks amning/det at blive vugget, vil forhindre barnets forløsning og vil begrave traumerne, så de senere i livet vil bryde frem og f.eks kunne give afhængighedstilstande (usundt forhold til mad, problemer i relationer, psykiske problemer).
Barnets trøst fra forælderen handler altså ikke om at stoppe gråden og hjælpe barnet med at regulere følelsen, men nærmere at støtte barnet til at “få det ud” og afvente at barnet har grædt/skreget/skældt ud og har reguleret sig selv igennem denne process.

Til sammenligning arbejder Attachment Parenting med at barnets gråd er en måde at udtrykke behov for hjælp – altså at barnet har brug for hjælp til at håndtere den følelse der ledte til gråden.
Det handler om at man ser at barnet, via sensitiv respons, spejler sig i den voksne og derigennem lærer hvordan man kan håndtere svære situationer og lærer at regulere sig selv tilbage til ro.

Det er MEGET kort og groft forklaret (og på ingen måde objektivt nok til at jeg vil påstå at det er objektivt) – kig gerne på det selv, det kan være ganske spændende at dykke ned i forskellene og se hvordan en simpel ting som “forløsende gråd” påvirker langt mere end blot situationer med gråd.